Slik/konfekt

Julesnack

Du skal bruge:

1 banan
1 håndfuld cashewnødder
½ tsk kanel

Hak banan i tynde skiver, hak nødderne groft og vend det hele rundt i kanelen. Så har du en hurtig, men lækker lille julesnack.

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Julekalenderen 2011, Mad: Raw Food, Slik/konfekt | Leave a comment

Brændte mandler

Ingredienser:

200 g mandler (ikke smuttede)
2 dl sukker
2 dl vand

Hæld det hele på en pande og varm det op på fuld blus. Sukkeret ‘koges ind’ og der røres ind i mellem. På et tidspunkt begynder sukkerlagene at smuldre og der skal nu vendes/røres konstant, indtil sukkeret sidder fast på mandlerne og alt væden er fordampet. Så kan mandlerne hældes ud på et stykke bagepapir og køle af.

Sikker juleklassiker ;o)

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Julekalenderen 2011, Slik/konfekt | Leave a comment

Kokosstænger – Raw Food

Lækre kokosstænger, helt af naturens egne sødestoffer =)

Du skal bruge:

300 g dadler
2½ dl cashewnødder
2½ dl kokosmel
½ dl vand eller appelsinsaft
2-4 spsk (raw) kakaopulver
1 tsk vanilliepulver

Kokosmel til at rulle stængerne i.

Blend først nødder, til de er finthakkede. Blend så resten af ingredienserne i. Rul dem til stænger og rul stængerne i kokosmel. Skønne og lige til at servere, men smager også super efter at have stået på køl.

Det er en super lækker julekonfekt og den tager ingen tid at lave :D

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Julekalenderen 2011, Mad: Raw Food, Slik/konfekt | Leave a comment

Flødekarameller

Ingredienser:

250 g sukker
2,5 dl sojafløde (Fåes i Kvickly, Irma, Føtex og Bilka)
2 dl sirup
2 spsk vanilliesukker
25 g. plantemagarine

Kog sukkeret op i bunden af  en stor gryde, til det hele er smeltet til en brun masse. Hæld så forsigtigt fløden i (det bruser meget op, så vær forsigtig),  og rør det rundt og lad det koge i 10 minutter.
Tilsæt så resten af ingredienserne og lad det koge til det når 125 grader. Det vil være en grødet masse og har man ikke en temperaturmåler til sukker, så kan man tage stikprøver ved at tage en teskefuld, sætte i et glas koldt vand og smage om den har fået karamelkonsistens.

Jo højere temperatur, jo hårdere bliver karamellerne.

Hæld massen i en olieret form/bradepande. Lad den køle lidt og klip den så i små karamelstykker. Venter du for længe, er den for hård til at klippe i, venter du ikke længe nok, flyder de sammen igen.

Hvis du vil have chokoladekarameller, tilsætter du ca. 4 spsk. kakaopulver. Smag til, til du rammer den smag af chokolade du ønsker =)

Vegansk jul er bare bedst! :D

Hav en glædelig jul! :D

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Julekalenderen 2011, Slik/konfekt | 1 Comment

Havregrynskugler

Den gode gamle tradition – At rulle havregrynskugler. Klistret, ulækker og hamrende sjov – Og så smager det jo godt =)

Ingredienser:

125 g magarine
3 dl havregryn
1 dl kokosmel
1,5 dl flormelis
1 dl kakaopulver
2 tsk. vaniliesukker
1 tsk. kaffepulver
1 spsk sojamælk
Mandelessens efter smag (smag til)

Det hele æltes sammen til en god dej og smages til. Så rulles det til små kugler i enten kokosmel eller krymmel =)
Opbevares i køleskab.

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Julekalenderen 2011, Slik/konfekt | Leave a comment

Fyldte chokolader

Du skal bruge:

Mørk chokolade
Fyld. Det kan være marcipan, pistaciemasse, nougat mm.
Chokoladeform (Fåes i hobbyforretninger, de er ikke særlig dyre)

Kog chokoladen, til den er flydende. Hæld den så i chokoladeformen, til hullerne er fyldt helt ud. Lad så chokoladen løbe fra igen (i et par minutter), så der kun sidder et tyndt lagt tilbage i formen. Skrab chokoladen på kanterne og imellem hullerne af.
Sæt formen i køleskab, til chokoladen er stivnet. Den ser nu sådan ud:

Der lægges nu lidt fyld i hver af chokoladehullerne, og trykkes ud, så det ikke går over kanten. Det vil se således ud (Her med pistaciemasse):

Så smeltes lidt mere chokolade og hældes hen over, så hullerne bliver fyldt op til kanten. Der skrabes igen frit imellem chokoladerne. Det sættes på køl igen, til det er stivnet.

Når chokoladen er stivnet, kan de trykkes ud, og er de stivnet nok, kan den smule chokolade der sidder og stikker ud fra bunden, trykkes af. Det kunne jeg ikke på mine, da jeg var lækkersulten og ingen tålmodighed havde, så jeg lod dem ikke stivne færdig… Det ses på billedet ;D Har man tålmodigheden til at lade dem stivne færdige, bliver de yyyndige! :D

Daaamn, de smager dejligt :D

Så bon appetit!

Så her får I en kær kærlighedserklæring fra en lille sød gris, for at minde om hvad julen er omkring! Kærlighed og grisekram!

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Julekalenderen 2011, Slik/konfekt | 1 Comment

Marcipanbrød

Lækkert, ser super godt ud og alt for nemt!

Du skal bruge:

Marcipan
Nougat
Frugtfarver
Mørk chokolade
Eventuelt pistaciemasse

Rul marcipanen ud til et stort kvadrat. Smør et tyndt lag nougat ud over det hele. Du kan eventuelt lave halv nougat, halv pistaciemasse (smager også godt KUN med pistaciemasse). Rul det sammen som en pølse – Leger du med to former for fyld, så husk at rul på den rigtige led, så du ikke bare får pistacie i den ene ende og nougat i den anden, men får blandet det godt sammen =)
Luk enderne til.

Smelt chokoladen og pensel brødet. Lad det tørre, vend det om og pensel den anden side med chokolade. Lad også det tørre.

Tag noget marcipan der er til overs, indfarv det med frugtfarve (bliver det for vådt, tilsæt flormelis) og pynt med fine små blade og bær. De ser bedre ud med rød frugtfarve end dem jeg lavede, men jeg havde kun lige noget orange :)

De ser jo ganske fine ud og er højest delikatte, så det er eventuelt også en god ide til mandelgaven – Så får man både smidt noget lækkert og vegansk ind i ris á la mande legen!

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Julekalenderen 2011, Slik/konfekt | Leave a comment

Vegansk nougat!

Hvad er julen uden en lækker nougat!
Desværre har fabrikanterne det med at smule mælk i deres… Så vi laver bare vores egen!

Du skal bruge:

150 g hasselnødder
150 g sukker
75 g mørk chokolade
Lidt sirup
Eventuelt flormelis og sojamælk

Nødderne ristes på en pande i lidt sirup. Hvis du vil have en lidt bitter nougat, så lad skallen sidde. Ellers fjernes denne først.
Blend nødderne.
Smelt sukkeret i en gryde og blend det sammen med nødderne. Smelt chokoladen og blend det i.

Den kan eventuelt forsødes med at smages til med flormelis og sojamælk bagefter, hvis man finder den for mørk =)

Det kan anbefales at have en blender, der blender meget fint, da der ellers kan være lidt store nøddeklumper i.

Undskylder det lidt dårlige billede =) Det ser mere lækkert ud i real life!!! Hyg jer derude med noget lækkert nougat – De næste par dage kommer der opskrifter, hvor vi kan bruge nougaten i! Husk! Julen er hjertenes tid, og så skal man også have et hjerte for dyrene! Så spred de veganske lækkerier mest muligt, så alle får lyst til IKKE at spise dyr eller ting der kommer fra dyr! <3

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Julekalenderen 2011, Slik/konfekt | Leave a comment

Blog at WordPress.com.