Mad: Hovedretter

Boller i karry

Min mand har mixet denne opskrift på veganske boller i karry sammen ;) Værsgo og nyd!

Vegansk Boller i Karry: (portion til 2 personer)

Serveres med ris til. Kog risene, mens du laver resten af maden :)

Boller:

1 spsk hørfrø frisk blendet fra kaffemølle
3 spsk vand
1 dl solsikkekerner blendet i kaffemølle
½ dl rismælk eller vand
40 g mørk soy4you granulat (kogt i 250 ml vand og drænet)
Mel til fars-konsistensen passer
1 tsk salt (alt efter smag, man kan smage på farsen til sidst inden man former bollerne)
Peber

Blendede hørfrø blandes med de 3 spsk vand og rismælk. Derefter blandes resten af ingredienserne i og melet æltes i til farsen er passende (ja, det er ikke særligt informativt, men det er noget man må prøve sig frem med. Hvis farsen slipper skålen har man kommet lidt for meget i). Bollerne formes med to skeer, og koges i rigeligt vand i en gryde. Når de popper op til vandoverfladen er de færdige.

Karrysovs:

1 bladselleristængel
1 lille løg
2 fed hvidløg
1 til 1,5 tsk karry (madras)
1 til 1,5 tsk spidskommen
1 tsk peanutbutter
2 dl røde linser
7 dl vand
1 grøntsagsbouillon terning
Salt til smag
4 spsk mel til jævning

Selleri og løg ternes i meget små tern (vigtigt, de udgør en udkogt basis for sovsen), og svitses med peanutbutter og 1/4 dl af vandet. Når blandingen er blevet ’mælket’ tilsættes spidskommen og karry, som simrer skråstreg svitser med blandingen. Når det meste vand er fordampet og krydderiblandingen klæber til bunden af gryden (ikke brændt på), tilsættes resten af vandet og de røde linser og blandingen koges op og simrer i 20 min. Derefter burde linserne være udkogte (hvis ikke, så giv dem lidt mere) og sovsen jævnes ved at tilsætte mel udrørt ca 1 dl vand eller rismælk. Der smages til med salt og ekstra karry, herefter tilsættes de færdige boller og voila, maden er klar. Og her husker man at man har glemt at sætte ris over, og bander og svovler, og gør det, og venter til de er klar, og serverer.

boller i karry

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Hovedretter | Leave a comment

Kartoffelbøffer

Ingredienser:

5 kartofler
6 spsk olie
1 løg, finthakket
2 dl majs
1 dl mel
2 fed hvidløg, presset
Salt og peber

Skrald kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem ca. 20 minutter. De skal slippe let, når du stikker en gaffel i dem.
Mos dem (eventuelt med elpisker) og bland dem med resten af ingredienserne. Smag til med salt og peber.

Form nu dejen til bøffer og steg dem i rigeligt olie. Ca. 5 minutter på hver side :o)

Kan serveres i burgere, på rugbrød til madpakken eller til en god salat :o)

Image

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Hovedretter, Mad: Let mad og madpakke | Leave a comment

Brændende kærlighed the vegan way!

Opskriften passer til 2 personer

Ingredienser:

Kartoffelmosen
500 g kartofler
ca. 2 dl rismælk

1 løg, hakket

Baconen:
Ca. 200 g fast tofu (neutral smag)
Marinade til baconen:
2 tsk salt
1 tsk karry
4 spsk olie (rasp eller solsikke)
1 spsk sojasauce
1 spsk ketchup
2 spsk citron
2 fed hvidløg, presset
1 tsk brun farin
2 tsk paprika
½ tsk røget paprika
2 spsk gærflager

Fremgangsmåde:

Skrald kartoflerne (nye kartofler er ikke super gode at lave kartoffelmos af – Undgå dem), skær dem i små stykker og sæt dem over at koge. Når de er klar (mærk efter med en gaffel – De skal slippe let), hældes vandet fra og de sættes til side i 5-10 minutter, så de kan “tørre” en smule. Lun imens rismælken.
Derefter piskes kartoflerne med elpisker, til en mos. Der tilsættes nu langsomt mælk, til mosen når en god og luftig konsistens. Pas på ikke at tilføje for meget, så den bliver vandet. Så gør det langsomt ;o)
Til sidst tilsættes et skvat salt :o)

Skær tofuen i små, tynde firkanter. Maks ½ cm tykke, gerne tyndere. Steg dem i en lille smule olie, til de er godt sprøde (men ikke til de bliver helt knastørre).

Imens tofuen steger, kan du blande ingredienserne til marinaden. Det blandes bare i en skål og blandes godt. Når tofuen er stegt, hældes det i marinaden, vendes rundt i den, og får lov at stå at trække i et kvarter. Derefter steges det igen på panden, denne gang kun i 2-4 minutter ved svag varme sammen med løget (start eventuelt løget lidt før, så det får lidt mere ;o)

Baconen og det ristede løg  bliver hældt på toppen af kartoffelmosen :o) Det kan eventuelt pyntes med lidt persille.

Image

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Hovedretter | Leave a comment

Spinatpandekager med bønnesnask

 

Pandekagerne:

6 dl ris- eller sojamælk
5 dl mel
3 spsk olie
Spinat efter ønske. Vi bruger det frosne og ca. 4 ‘kugler’

Mel, mælk og olie piskes sammen. Spinaten tøes (medmindre der bruges frisk), blandes i og pandekagerne steges på en bane i lidt magarine…

Bønnesnask:

1 rødløg, finthakket
2 fed hvidløg, presset eller finthakket
1. spsk olie
1 grøn peberfrugt i tern
1 tsk oregano
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt koriander
½ dåse chilibønner
200 g. majskerner
1 spsk limesaft

Steg løg og hvidløg bløde i olie og tilsæt peberfrugt og krydderier. Steg under omrøring i 5 min og tilsæt bønner og majskerner. Kog retten igennem og smag til med limesaft, salt og peber.

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Hovedretter | Leave a comment

Kikærte Curry

Du skal bruge:

2 løg
4 fed hvidløg
En grøntsagsboullion terning
2 dåser kikærter (ca. 400 g dåsen) – Afdryppede og skyllede. Du kan også bruge alm., men de skal blødes op i vand 12 timer i forvejen =)
En dåse flåede tomater
Krydderier: Gurkemeje, koriander, spidskommen, chilipulver, paprika. Ca. en tsk af hver

Hak løg og hvidløg og svits det i bunden af en gryde i noget olie sammen med krydderierne.
Tilsæt så de hakkede tomater, kikærter og boullion og kog det op. Lad det koge sammen ved svag varme i ca. 20 minutter.

Serveres med ris til.

Det er nem og hurtig mad =)

 

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Hovedretter | Leave a comment

Lækker grøntsagsgryde

Lækker grøntsagsgryderet til enhver lejlighed! Almindelig aftensmad, gæster, fødselsdag… Den smager altid godt!

Den tilberedes således:

Ingredienser:

2 spsk olie
1/4 tsk stødt nellike
1/4 tsk stødt kardemomme
1 løg, hakket
125 g hakkede gulerødder
2-3 fed knuste hvidløg
1 rød chili, uden kerner, hakket
1 cm frisk ingefær, revet
125 g blomkål i små bukettet
175 g broccoli i små buketter
125 g hakkede grønne bønner
1 dåse flåede tomater
1 grøntsagsboullion
1 spsk frisk koriander, hakket (kan udelades, tag eventuelt lidt stødt koriander i stedet)
Lidt gurkemeje
125 g ris
skallen af en usprøjtet citron, revet

Sådan gør du:

Varm olien op i bunden af en gryde, steg gulerødder, løg, krydderiger, hvidløg, chili og ingefær under konstant omrøring i 5 minutter.

Tilsæt blomkål, broccoli og bønner og svits videre i 5 minutter over omrøring. Rør tomat, boullion, salt og peber i og bring det i kog og skru så ned for varmen. Læg låg på og lad det simre i 10 minutter, tilføj den friske koriander og lad det koge videre i 8 minutter til grøntsagerne er mørre.

Kog risene i mellemtiden.

Bland retten med risene og server :o)

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Hovedretter | Leave a comment

Pirogger!

Dejen:
50 g gær
6 dl lunkent vand
1 tsk salt
12 dl hvedemel
4 dl grahamsmel

Tomatsovs til fyld:
1 dåse hakkede tomater
1 dåse tomatpuré
krydderier efter lyst (oregano og basilikum anbefales. Eventuelt lidt chili)

Fyld: 
1 jordskokker
3 gulerødder
1 pastinak
1 persillerod
½ broccoli
Krydderes med soya

Lav dejen ved at opløse gæren i noget lunkent vand. Tilsæt resten af ingredienserne til dejen, ælt den godt og lad den hæve en halv time under et fugtigt viskestykke.

Bland tomatsovsen.

Skær grøntsagerne i passende stykker og steg dem i soyaen.

Rul dejen ud i små flade cirkler. Smør halvdelen med tomatsovs og læg grøntsagsfyld oven i. Træk den anden halvdel over og luk den ved at trykke ned me en gaffel langs kanten.

Pensel dem med olie og bag i ca. 10 minutter ved 200 grader, til de ser sprøde og gyldne ud.

Der er til ca. 12-13 pirogger i sådan en position. Og de mætter! Man kan med fordel fryse nogle ned til senere eller bruge dem til madpakke.

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Hovedretter, Mad: Let mad og madpakke | Leave a comment

Nøddebøffer med pastinak

Ingredienser:

2 dl rasp
100 g hørfrøslim
1 fintrevet løg
400 g pastinakker, skrællede og skåret i stykker
200 g hasselnøddekerner
4 tsk groft salt
2 spsk magarine
1 spsk olie

Rør rasp ud med hørfrøslim og lad det trække. Kog pastinakkerne møre (ca. 20 minutters kogetid). Gem kogevandet. Blend nødderne og bland med pastinak. løg og raspblandingen og bland det til en ‘fars’. Tilsæt lidt kogevand, men sørg for at farsen er fast og tør nok til at kunne formes.Krydder med peber og salt

Form nu dejen til ca. 8 bøffer, vend dem i lidt rasp og steg dem i olie på en pande til de er smukke, gyldne og sprøde.

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Hovedretter, Mad: Julekalenderen 2011 | Leave a comment

Mock Duck med svitset broccoli – Keep it simple

Mock Duck er veganernes svar på juleanden. Det kan tilberedes på mange måder. Den nemme er denne:

Svits lidt løg og hvidløg i noget olie på bunden af en gryde. Tilsæt Uncle Bens grøntsagskryddermix og mock duck og varm det op.

Kog noget broccoli. Sker det derefter i mindre stykker. Varm noget olie på en pande og tilsæt i olien lidt salt, peber, oregano og sesamfrø. Når olien er godt varm, svits broccolien.

Kan eventuelt serveres med nogle kogle grøntsager til.

Andre grøntsagskrydderblandinger end Uncle Bens kan selvf. også bruges. Vi har bare prøvet at forsimple dette måltid så meget så muligt, da alle de Mock Duck opskrifter vi kunne finde på nettet, krævede lidt for mange specielle ingredienser =)

Mock Duck kan forresten købes i en del asiatiske butikker, China Town ved Hovedbanegården samt på Vegan-Wonderland.de =)

Hav en glædelig og andevenlig jul! :D

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Hovedretter, Mad: Julekalenderen 2011 | 2 Comments

Risengrød

Der er to måder at lave risengrød på. Minutris eller alm. grødris. Alm. grødris smager bedst, men tager længere tid.

Dette er som sådan ikke en opskrift, da de står på pakkerne, men tips til hvordan man får det til at fungere bedst på vegansk vis fra første gang man laver det!

Brug sojamælk! Ikke rismælk. Og brug lidt mindre mælk, end opskriften siger, da sojamælk ikke er så tykt som komælk. Så siger opskriften 1 liter mælk, så brug 8 dl. Man kan altid hælde mere mælk i, hvis den bliver for tyk.

Som smørklat er den bedste vinder Fri magarine fra Kvickly – Efter en mjölkfri smør, man kan få i Sverige ;o)

Så køb noget pama grødris, følg vejledningen på pakken, brug sojamælk og brug lidt mindre end angivet!

Og så skal der hygges med kanelsukker og ‘smør’klat =)

God jul!

Og da vi kører lidt grisetema her på bloggen, så får I lige dette skønne billede, selvom det ikke er særlig julet:

Categories: Mad/Opskrifter, Mad: Anbefalinger, Mad: Hovedretter, Mad: Julekalenderen 2011 | Leave a comment

Create a free website or blog at WordPress.com.